• Yoga dagsretreat - Din vej i dit liv

    Dato: 11-04-2026

    Velkommen til en fordybende dag med yoga, stilhed, natur og refleksion, hvor bevægelse, skrivning og indre opmærksomhed inviterer til klarhed og retning i dit eget liv.
    Lørdag d. 11. april 10:30 - 17:00
    Arrangør er Ane Bæk, yogalærer og psykoterapeut. Hun arbejder med yoga som en stille og sanselig vej til indre retning og forankring i livet.
    Med mere end 500 timers yogauddannelse bag sig, blandt andet hos Trine Hedegaard og Anne Goncalves, er hendes undervisning forankret i erfaring, nærvær og en dyb respekt for kroppen.
    Det afspejler sig i en sanselig, blid og inkluderende tilgang til yogaen.
    Stillingerne tilpasses den enkelte – kroppen skal ikke tvinges ind i en position, som ikke er rigtig for den. Tempoet er roligt med plads til åndedræt, stilhed og sansning, så der kan opstå ro i sindet og kontakt til det indre liv.
    Med sin baggrund som psykoterapeut skaber Ane et trygt og afbalanceret rum, hvor yogaen ikke handler om præstation, men om at lytte indad og finde sin egen vej – i kroppen og i livet.
    I samspil med Ulstrup Slots historiske rammer, omkringliggende natur og særlige stemning inviteres deltagerne til fordybelse og nærvær.

    Præsentation af dagen. 
    Dagen indledes med en fælles introduktion og en kort præsentation af deltagerne. Sammen skaber Ane et trygt rum, hvor du inviteres til at mærke din personlige intention for dagen.
    Gennem blid hatha yoga, skrivning og refleksion arbejder du med at give din intention form og retning.
    Efter frokost går vi i stilhed en tur i slottets skov og lader naturens ro forankre intentionen i kroppen.
    Dagen afrundes med yin yoga og yoga nidra, efterfulgt af refleksion og mulighed for deling, så dagens indtryk og indsigter kan falde på plads.

    Din vej i dit liv.
    Af og til kan vi mærke et behov for at standse op og lytte indad – også selvom livet på overfladen fungerer, som det plejer. Der kan opstå en stille længsel efter klarhed, retning og kontakt til det,
    der er vigtigt for os.
    Denne dag er en invitation til at give dig selv tid og rum. Gennem yoga, stilhed, natur og refleksion skabes der mulighed for at mærke kroppen, sindet og det indre liv mere tydeligt – og for at finde din egen vej i dit liv, i dit tempo og på dine præmisser.
     
    Det praktiske.
    Frokost, the og snacks er med i prisen.
    Ane har alt det udstyr, som skal bruges. Der er redt op til dig, når du kommer, og Ane rydder op, når du er gået.

    I ugen op til eventet modtager du en mail med vejforklaring m.m.

    Tilmelding er bindende. Efter din tilmelding, sendes en faktura. Når fakturaen er betalt, er du meldt til Yoga på Ulstrup Slot.

    Link til booking: Terapeuteriet Booking.

    Med venlig hilsen
    Ane Bæk.

    Arrangør Ane Bæk: Terapeuteriet  

    Kontakt: ane@roenge.dk   

     

     

Gå til top