• Kunstforeningen "Kunstriddernes" forårsudstilling.

    Dato: 11-05-2025

    Udstillere er en af verdens førende collagekunstnere Sergei Sviatchenko.

    Kunstridderne er meget stolte af, som den eneste kunstforening, at kunne præsentere Sergei Sviatchenko – den ukrainsk-danske arkitekt og kunstner, verdenskendt for sine collageværker, der blander fotografi, maleri og grafik i en nyskabende stil. 
    Hans kunst afspejler en fascination for minimalisme, arkitektur og popkultur, ofte med en surrealistisk og poetisk undertone. Han er en af de få kunstnere i verden, der er optaget i den anerkendte bog "The Age of Collage", som fremhæver førende kunstnere inden for collagekunsten globalt.

    Det er Sviatchenkos baggrund som arkitekt, der drager ham mod Ulstrup Slots særlige arkitektur, lys og struktur. 
    Sviatchenkos moderne værker står i spændende, skarp kontrast til slottets smukke, gamle ydre og indre.

    Sviatchenko er født i 1952 i Kharkiv, Ukraine, men har siden 1990'erne været baseret i Danmark, hvor han har udviklet en markant kunstnerisk stemme.
    I de senere år har han arbejdet på sit projekt LESS, der udforsker minimalisme og det essentielle i kunsten. I 2024 blev LESS Festivalen afholdt i partnerskab med Skovgaard Museet i Viborg, Danmark. Festivalen præsenterede en række internationale kunstnere og deres værker, der udforsker collagekunstens mangfoldighed og potentiale.

    Udstillingen holder åbent 11 - 17. Der er mulighed for at købe kaffe og kage i Slotsgården.

    Gratis adgang medlemmer. Ikke medlemmer 20 kr.

    Arrangør: Kunstridderne.

    Se også Evenemang på Facebook..

    Kunstridderne har hjemsted i Favrskov Kommune og arrangerede sin første udstilling på Ulstrup Slot i 1991.

    Kunstforeningens navn var, fra 1991 til 2021, Hvorslev Kunstforening.
    Foreningens formål er at arrangere kunstudstillinger og fremme kunsten i nærmiljøet.

    Der arrangeres to årlige udstillinger i Ulstrup Slots "Riddersal" i nordfløjen, en forårsudstilling og en høstudstilling. 
    Hver udstilling holder åbent en enkelt weekend.
    Ved udstillingerne indkøbes værker, som udloddes til medlemmerne ved den årlige generalforsamling.
    Desuden arrangeres en årlig udflugt til et museum eller udstillingssted.
    Et medlemskab koster 175,- kr. om året.
    Foreningen har nogle helt unikke rammer i den smukke "Riddersal" i nordfløjen på Ulstrup Slot.

    Kontakt kunstforeningen, via mail: kunstridderne@gmail.com

     

Gå til top