I de smukke omgivelser ved Ulstrup Slot og med motorsavenes brummen som lydkulisse inviterer Carving Favrskov, igen, til ”Carving by the Castle” .
Det er nu 7. år, Carving Favrskov indbyder til arrangementet, der hvert år har trukket mange gæster til det gamle, smukke renæssanceslot og dets omgivelser.
Igen i år kommer der "motorsav-fører” fra ind- og udland som forvandler store træstammer til unikke og alternative kunstværker i form af smukke skulpturer.
På slottet kan man opleve den spændende proces, der foregår, når en motorsav i sikre hænder gnaver sig gennem en træstamme på kryds og tværs og forvandler træet til en skulptur.
Kunstnerne er også villige til at stoppe saven for at fortælle om deres arbejde og svare på spørgsmål fra publikum.
Det er dog ikke træ det hele. Carving Favrskov sørger for, at man kan få en hyggelig familietur ud af ”Carving by the Castle”.
Der sælges mad og drikkevarer, og man kan gå en tur og nyde omgivelserne ved Ulstrup Slot.
For mere information, kontakt arrangørerne på carvingbythecastle@gmail.com eller på Facebook "Carving by the Castle"
Arrangør: "Carving Favrskov"