Ulstrup Hovedgård 

Ulstrups beliggenhed er typisk for en gammel dansk herregård.
En bæk kommer rislende ned fra de skovklædte skråninger. Den gav vand til et møllehjul og
kunne forsyne voldgraven med friskt rindende vand.
På bakkerne var der let agerjord, i skovene brænde og vildt, på engene, nord for Gudenåen,
græsning og hø og i åen fisk i mængde.
Gudenåen var en betydelig trafikvej og langs åen var der mulighed for at oprette teglværker. 

Ulstrup Slot er en rest af den store firefløjede renæssanceborg som Rigsmarsk Jørgen Skeel
(1578-1631) lod bygge i begyndelsen af det 17. årh.
Slottet består i dag af tre fløje. En stor sønderfløj i to stokværk, en østfløj i et stokverk med et
fremspringende porttårn og en nordre fløj med en kort stump i to stokværk, som støder op mod
det gamle, lave hus fra 1590-tallet. Nord- og sydfløjenes gavle er prydede med tre par vandrette
murbånd og de flankeres af to ottekantede hjørnetårne.

Adgangen til borggården er fra øst igennem ladegården, som er et imponerende, regulært grundmuret anlæg fra 1668. 
Indkørslen til slottet sker via en dæmning midt over den østre voldgrav, som er den eneste
tilbageværende af de fire oprindelige grave. 

Lydfortælling:Ulstrup og Gudenåen. Dansk Center for Herregårdsforskning 
Lyt til den spændende fortælling om herregården Ulstrup og Gudenåen. Klikker du på linket, kan du ved hjælp af et interaktivt kort, gå på opdagelse i de mange herregårde der ligger nær Gudenåen. Fortællingen og kortet kan nydes langs med trækstien, der går langs med Gudenåen og passerer en række af herregårdene, heriblandt Ulstrup og Frisenvold.

Sandstensportalen på "Ulstrup Slot".

Omkring portåbningen i østfløjens porttårn findes en sandstensportal med rig ornamentik.
Den bestiltes af Rigsmarsk Jørgen Skeel til hans nye herregård og blev hugget af stenhugger
Claus Lauritzen, fra Kolding,
Portalen er et pragteksempel på renæssancens billedhuggerkunst.
På hver side om porten står to portvogtere, inspireret af den hollandske kobberstikker Hendrik
Goltzius fremstillinger af de romerske helte, Horatius Cocles og Titus Manlius Torquatus.
Horatius Cocles var en af de mest populære romerske soldater i Roms historie. Han forsvarede
broen over Tiberen mod den etruskiske konge, Lars Porsennas angreb år 509 f.Kr.
På heroisk vis lod han sine kammerater bryde broen ned bag sig, mens han holdt fjenderne tilbage.
Tiberguden reddede ham fra druknedøden og han formåede at svømme tilbage til sine soldaterkammerater. På denne måde reddede han Rom fra en Etruskisk invasion.  
Titus Manlius berømmelse byggede på en familie-tragedie. Han dømte sin egen søn til døden for
at have handlet mod ordre i et slag syd for Rom.

Horatius Cocles, der står i færd med at hugge med sit sværd, døbte egnens folk til Niels Ebbesen,
Titus Manlius Torquatus må så have heddet Grev Gert.

Portalen, der i dag ses på Ulstrup hovedgård, er en kopi af den oprindelige. Originalen blev taget ned i midten af 1980’erne og opbevares nu på "slottet". Den var i så dårlig stand, at den ikke længere kunne tåle at stå udendørs.
Kopien blev støbt i 1984 af materialet densit. Støbeformene blev lavet i Viborg og støbningen udført
af tømmermester Eiler Fisbechhus.

Ulstrup Slot Fonden.

"Ulstrup Slot" drives i dag som en fond med formål at restaurere og bevare Ulstrup Hovedgårds bygninger og ”fastholde Ulstrup Slots kulturværdi” samt stille lokaler ”til rådighed for kunstneriske og kulturelle formål”.

Der er kun adgang til slotsplads og park i forbindelse med de årlige arrangementer. 

Hovebygning og avlsgård er fredet.