• Teaterforestillingen DANNER – en grevinde af folket. kl. 19.30.

    Dato: 17-09-2019

    Af: Det Flydende Teater.
    Historien om Grevinde Danner er én af de mest spektakulære i Danmarkshistorien.
    Louise Christine Rasmussen fødes i 1815 som et uønsket produkt af et patriarkalsk samfund, hvor manden tog, hvad han mente var hans, og kvinden var underlagt hans luner og behov.

    Men Louises liv er også fortællingen om en kvinde, som fødes i rendestenen og gør effektivt
    op med samfundets forventninger. Tidens normer giver hun fanden i og insisterer på at være et frit handlende og tænkende individ. Hertil kommer en succesfuld forretning med parisermode.
    Og så elsker hun to af landets mest magtfulde mænd, avisudgiveren Carl Berling og Kong Frederik 7. Avisudgiveren får hun barn med. Kongen bliver hun gift med.

    Det bedre borgerskab stod i kø i forsøg på at ydmyge hende, men grevinden blev trofast stående ved kongens side. Hvor stor indflydelse, hun har haft på ham, er omdiskuteret, men sikkert er det,
    at enevælden blev ophævet, Danmarks Grundlov underskrevet og de første socialreformer indført i løbet af deres ægteskab. Sikkert er det også, at arven efter hende lever endnu.

    Forestillingen begynder kl. 19.30.

    75 minutter uden pause

    Medvirkende: Rolf Hansen, Brian Hjulmann, Lise Lauenblad
    Musikere: Marie Louise von Bülow & Karen Guastavino Duelund
    Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
    Dramatiker: Line Mørkeby
    Komponist: Marie Louise von Bülow
    Scenograf: Johanne Eggert
    Koreograf: Jannik Elkær

    Billetter kan købes på randersegnsteater.dk fra den 2. maj kl. 10.00. Pris 150 kr

    Forestillingen er arrangeret af Randers EgnsTeater i samarbejde med Ulstrup Slot.

Gå til top