• Koncert med årets vinder af P2 Ildsjæleprisen, cellisten Ida Riegels. Kl. 15.00

    Dato: 23-08-2020

    'Med en cello på bagagebæreren'.

    Ida er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har turneret i flere dele af verden. Både USA, og Europa, men også fjerne steder som Indien, Bhutan, Thailand og Japan.
    Hun har gennem de seneste år etableret sig som cyklende cellist og blev i foråret 2020 tildelt Danmarks Radios pris “Årets ildsjæl”.

    Ida spiller på en cello hun selv har bygget fra grunden af. Den er specielt designet til at fremme de dybe overtoner.

    Sommeren 2020 tager hun på koncerttur på cykel rundt i Danmark.
    På Ulstrup Slot vil Ida præsentere en koncert af ca. 1 time og 15 minuters varighed.
    På programmet er Bachs musik for solo cello og en håndfuld kompositioner af Ida, der udkommer på CD hos Danacord Records i efteråret.
    Undervejs i koncerten fortæller hun om musikken, og man vil også kunne høre om hendes oplevelser på koncertrejser på cykel i både ind og udland.
    En enkelt overraskelse kan også snige sig ind i programmet.

    Koncerten d 23. august er en del af Ida Riegels' årlige koncerttur på cykel, som man kan læse mere om på hendes blog: ida-riegels.dk

    “Jeg interesserer mig for det der sker mellem musiker og publikum. Hvordan lytteren er med til at give musikken liv.” /  Ida Riegel. 

    Se Aftenshowet:. "1.000 km Cello"

    Som følge af COVID-19 er tilhørerantallet begrænset til 45 personer. 
    Billetter kan kun købes ved indgangen og således ikke i forsalg. 
    Billetterne sælges fra kl. 13.30 på koncertdagen til de, der henvender sig først.
    Betaling kan ske enten via mobil-pay eller med kontanter.

    Billetprisen er kr. 100,- pr. voksen.
    Børn under 12 år gratis adgang.  

    Timen inden koncerten, som starter kl. 15.00, er der mulighed at købe et glas vin og nyde Ulstrup Slots smukke omgivelser.

    Dansk Cyklistforbund har meldt ud at de vil reklamere for koncerterne og de etaper hvor publikum kan cykle med. 

    OBS! Hold øje med eventuel aflysning pga. Covid 19.

     

Gå til top