• Koncert med Aarhus Studenter-Sangere. kl. 16.00

    Dato: 08-09-2019

    Aarhus Studenter-Sangere er et mandskor med rødder solidt plantet i den skandinaviske mandskortradition, der går tilbage til begyndelsen af 1800 tallet. Med dette som fast holdepunkt spænder repertoiret vidt i tid og sted, lige fra kirkemusik over nordiske romancer til barbershop.
    Aarhus Studenter-Sangere er stiftet i 1930 af studerende på Århus Universitet. Koret er under protektion af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Den kunstneriske ledelse varetages af dirigent Miki Hildebrandt.

    De vil præsentere en koncert af ca.1 times varighed, hvor de vil synge væsentligst danske og skandinaviske sange. 

    Programmet  for koncerten fastlægges senere.

    Billetsalg i døren: Entré: 50 kr. Unummererede pladser. 

    Se mere: aarhusstudentersangere.dk 
    Lyt til: Kornmodsglansen, I Danmark er jeg født og Morgensang af Elverskud.

Gå til top