• "Carving by the Castle"

    Dato: 13-08-2023

    I de smukke omgivelser ved Ulstrup Slot og med motorsavenes brummen som lydkulisse, inviterer Carving Favrskov, igen til ”Carving by the Castle” .

    Der kommer "motorsav-fører” fra ind- og udland som forvandler de store træstammer til unikke og alternative kunstværker i form af smukke skulpturer.
    På slottet kan man opleve den spændende proces, der foregår, når en motorsav i sikre hænder gnaver sig gennem en træstamme på kryds og tværs og forvandler træet til en skulptur.
    Kunstnerne er også villige til at stoppe saven for at fortælle om deres arbejde og svare på spørgsmål fra publikum.

    Det er nu 6. år, Carving Favrskov inviterer til arrangementet, der hvert år har trukket mange gæster til det gamle renæssanceslot. 

    Det er dog ikke træ det hele. Carving Favrskov sørger for, at man kan få en hyggelig familietur ud af ”Carving by the Castle”.
    - Vi sælger mad og drikkevarer, og man kan gå en tur og nyde omgivelserne ved Ulstrup Slot, fortæller Kirsten Nissen, der er medarrangør på ”Carving by the Castle”.

    Sidste år genoptog Carving Favrskov en gammel tradition på slottet ved at invitere til Gårdbutik- og håndværksmesse i samme weekend.
    Det er stadig muligt at tilmelde sig Gårdbutik- og håndværksmessen, hvis du har en stand du gerne vil opstille.
    For mere information, så kontakt arrangørerne på carvingbythecastle@gmail.com

    Entreen er 50 kroner, og børn under 10 år er gratis ifølge med en voksen.

    Pladsen er åben for tilskuere fra kl. 10.00 til 16.00.

    Nærmere info: carvingbythecastle@gmail.com eller på Facebook  "Carving by the Castle"

    Arrangør:  "Carving Favrskov"

     

Gå til top