• Lions Club Hvorslevs traditionelle Julemarked.

    Dato: 04-12-2022

    Kom i julestemning på Ulstrup Slot når Lions Club Hvorslev byder velkommen til sit traditionelle Julemarked. 

    De historiske omgivelser i det gamle renæssanceslot danner atter den perfekte ramme for julemarkedet.
    I julemarkedsweekenden er der sørget for julestemning i slotsgården, på plænen i avlsgården, i Riddersalen og i kælderen under slottets sydfløj.
    Duften af hjemmebagte æbleskiver, gløgg og brændte mandler bidrager til julestemningen, og der er markedsstemning ved de mange boder, som sælger ting, der hører julen til.
    Juletræer kan købes I slotsgården.                                      

    Julemarkedets overskud går ubeskåret til Lionsklubbens donationer. Klubben vægter at donere midlerne nogenlunde ligeligt til lokale formål og til Lions internationale aktiviteter. 

    Ulstrup Slot finder man lige ved siden af Ulstrup Station, som har fremragende togforbindelser til Aarhus den ene vej og Viborg-Skive-Struer den anden vej. Man kan tage med toget til julemarked og med sindsro smage på den gode gløgg og en juleøl ved en af Lionsboderne.

    Bortset fra en parkeringsafgift på 10 kr. pr. bil, som tilfalder Ulstrup Slot Fonden, er der fri entre til julemarkedet.

    Markedet holder åbent 10-16.

    Lige nu er Lions Club i gang med at omrokere standpladserne, efter nye krav fra myndigheder.
    Først når det er på plads, ved de hvor mange standpladser de har, og først på det tidspunkt bliver standpladser sat til salg..
    Lions Club Hvorslev offentliggør hvornår boder bliver sat til salg på Lions Club Hvorslevs Facebook side;. Jul på Ulstrup Slot. og på deres hjemmeside Lions Hvorslev- Julemarked

             

Gå til top